Indkøbskurv
Total: DKK 0,-
Gå til kassen Vis kurv

Højtryks kompaktlaminat

Havemøbler, der bliver udsat for vejr og vind, bliver snavsede og skal rengøres engang imellem. Her er nogle tips til hvordan du gør.

Vedligeholdelse af højtryks kompaktlaminat
Laminat er formstabilt og upåvirkelig over for temperatursvingninger, skiftende vejrlig og høje temperaturer.

Laminat-overflader kræver ingen særlig vedligeholdelse. Hvis laminater er tilsmudset efter endt forarbejdning, enten med en hinde fra rensning med fortynder eller andre opløsningsmidler, kan man rengøre laminaten med vand og almindeligt universal rengøringsmiddel. Efter rengøring, bør overfladen skylles med rent vand og tørres tør med en blød klud.

Slibende rengøringsmidler som for eksempel skurepulver eller ætsende rengøringsmidler må ikke anvendes.

Vi kan også anbefale brugen af Økoclean til daglig rengøring. Økoclean fortyndes med vand i forholdet 1:30. Økoclean kan også påføres laminaten koncentreret. Rensningen varer 2 til 3 minutter. Herefter vaskes laminaten af med en klud med rent vand. Sørg for at få alle sæberester med. Til slut tørres laminaten af med et tørt viskestykke. Herefter bør laminaten være helt ren. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at gentage processen 1 til 2 gange. Hvis alle limrester stadig ikke er fjernet, kan det hjælpe at opvarme Økoclean til 90 grader celsius, hvilket øger effekten 4 gange.

Oplysninger om nærmeste forhandler af Økoclean kan fås hos Risfort eller direkte hos forhandleren, Tecum, på telefon 9626 0102.

 

Opbevaring af havemøbler i vinterhalvåret
Havemøbler har bedst af at blive opbevaret i et uopvarmet rum som loft, kælder eller udehus. Hvis det ikke er muligt, kan havemøblerne overvintre under åben himmel. Vi anbefaler, at du skåner dem med møbelovertræk, men husk at der skal kunne komme luft til møblerne - og mellem overflader og overtræk. Er overtrækket for tæt, kan der opstå fugtskjolder som følge af kondensvand. Vi skal gøre opmærksom på, at plastovertræk - som det er tilfældet med fx sko - anvendes i og påvirkes af meget skiftende vejrforhold (stærk sol, regn, slud, storm og lignende). Derfor har plastovertrækkene en forventet holdbarhed på 6 måneder ved almindelig anvendelse.

Se og køb vores møbelovertræk her