Sorter faldende
Marguerit

Marguerit havemøbler

Marguerit havemøbler er klassiske møbler, som passer ind i enhver have. Møblerne, der er fremstillet i bæredygtig indonesisk teak med et rustfrit stel i pulverlakeret aluminium, forener kvalitet og design, så de kan pryde din have de næste mange år. Se vores store udvalg af haveborde, bænke og stole i Marguerit-serien her på siden

Klassisk design med et romantisk tvist

Når sommersæsonen sætter ind, er det tid til hyggelige stunder i haven. Til det skal du bruge smukke havemøbler, der giver haven det helt rigtige look. Vores Marguerit havemøbler har et klassisk design med et romantisk tvist, som gik sin sejrsgang i de danske haver i 1950’erne og 60’erne, efter at designeren Ankjær Andreasen tegnede dem. Det klassiske design giver haven et sommerligt, let udtryk og en hyggelig stemning. 

Samtidig er Marguerit møblerne ikke bare smukke at kigge på, de er også behagelige at sidde i takket være deres ergonomiske udformning. Sædet er ergonomisk, men det er ryglænet også. Derfor får du den optimale støtte og komfort, når du slænger dig i dine havemøbler i sommersolen. Vil du sidde ekstra blødt, kan du købe hynder til både stole og bænke.

Bæredygtigt træ kombineret med aluminium

Serien af Marguerit havemøbler er produceret i bæredygtigt indonesisk teaktræ med en aluminiumsramme, der giver møblerne kant og karakter. Teaktræ fældes ikke, før det når en alder på minimum 40 år – det giver nemlig langt det bedste møbeltræ. 

Med Marguerit får du ovenikøbet en serie, der er praktisk talt vedligeholdelsesfri. Træet er stabilt, olieholdigt og holdbart. Efterhånden som træet får nogle år på bagen, patineres det smukt og udvikler sig til en sølvgrålig nuance. Du kan dog også vælge at opfriske træets gyldne glød med teaktræsolie, hvis du foretrækker det. Men det er ikke nødvendigt, og olien forlænger heller ikke holdbarheden, der i sig selv er god. Derfor får du med Marguerit havemøbler bæredygtige møbler, som du kan have sæson efter sæson, uden du behøver bekymre dig om at skifte dem ud. 

Havemøbler i flere størrelser og former

Vores serie af Marguerit havemøbler udgøres af havebord, havebænk og havestole. Det klassiske, runde havebord fås i dag i flere forskellige størrelser og findes desuden i en mere moderne firkantet udgave. Som nyeste skud på stammen har vi lanceret et børnebord og en børnestol i samme klassiske design som voksenserien.

Måske foretrækker du et havesæt med borde og stole, eller også kan du lide selv at sammensætte din egen møbelkombination. Det er naturligvis helt op til dig. Ønsker du at skabe et mere intimt miljø omkring dit havebord, så sæt en bænk til, eller prøv en kombination af både bænk og stole.

loader