Ofte stillede spørgsmål

FAQ

Vi har samlet et par af de oftest stillede spørgsmål vi har modtaget over årene - vi håber du finder svaret på dit spørgsmål. Eller er du meget velkommen til at kontakte os her

 

 

Bestilling og levering

Hvis alle varer er på lager, så leverer vi indenfor 2 - 8 arbejdsdage

Hvor kan jeg købe Mandalay havemøbler ?

Du kan købe alle dine Mandalay havemøbler i en af vores showrooms eller her på mandalay.dk. Du finder alle modeller og priser i Netbutikken.
Du kan også vælge at besøge en af vores showrooms. Find adresser og åbningstider ved at klikke her

Hvordan handler jeg i Netbutikken?

  • For at foretage et køb på mandalay.dk skal du igennem følgende 8 trin:
  • 1) Find den eller de varer, som du ønsker og læg dem i indkøbskurven
  • 2) Gå til kassen via kurven øverst til højre
  • 3) Indtast dine personlige oplysninger
  • 4) Gør dig bekendt med og godkend vores forretningsbetingelser
  • 5) Vælg afhentning eller levering. Eventuelle kommentarer til leveringen noteres i bemærkningsfeltet
  • 6) Vælg betalingsmåde
  • 7) Indtast betalingskortdata
  • 8) Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet

Så snart du har godkendt købet, modtager du en ordrebekræftelse på din mail

Sikker betaling med nemID-app

Det er sikkert ikke gået din næse forbi, at der er trådt nye EU-regler i kraft omkring sikker handel på internettet. De nye regler kræver, at der laves en såkaldt to-faktor-godkendelse af køb online. Vi har naturligvis sikret os at de nye regler overholdes, så du stadig kan føle dig sikker på mandalay.dk

 

E-nettet har udviklet nemID-appen i samarbejde med Nets DanID. Appen kan downloades i både Appstore og Google Play. Digitaliseringsstyrelsen har lavet en overskuelig vejledning til installering og aktivering af app'en. Du skal stadig bruge det gamle papkort til selve aktiveringen. Du kan læse Digitaliseringsstyrelsens vejledning her

 

Sikker betaling med SMS + kodeord

Hvis du ikke har installeret nemID-app'en, så kan du i stedet anvende den alternative måde med SMS og personligt kodeord. Dette kræver at du registrerer dit mobilnummer til dit betalingskort og opretter et personligt kodeord. Når du har registreret dit mobilnummer og lavet et kodeord hos Nets, vil du fremadrettet kunne modtage en engangskode på SMS som du skal bruge sammen med dit personlige kodeord, når du handler online. 

 

Du kan registrere dit mobilnummer og oprette et kodeord tilknyttet dit betalingskort hos Nets ved at klikke her

 

Vigtigt! Mandalay modtager ikke oplysninger om registreringen af de oplysninger. Dette sker udelukkende via Nets.

Kan jeg få mine varer leveret til døren?

Vores fragtfirma har levering til kantsten, men de kontakter altid kunden dagen inden og informerer om dato og tidspunkt for levering. Fragtfirmaet bærer således ikke ind i haven, op på terrasser eller lignende. Noterer du, at varerne kan stilles (ved kantsten), så er dette på eget ansvar. Vi kan ikke garantere, at fragtmanden har mulighed for / beføjelser til andet end kantstenslevering. 

Bemærk, at pakker sendt med GLS leveres til GLS pakkeshop og kan ikke stilles på bopælen. 

Bemærk: Vi leverer ikke til ikke-brofaste øer

International levering

Det er ikke muligt at vælge levering udenfor Danmarks grænser på mandalay.dk.

 

Såfremt du ønsker levering til en adresse uden for Danmarks grænser, skal du kontakte Mandalays kundeservice på kontakt@mandalay.dk. Herefter vil du modtage en faktura til din accept og betaling. Ved forsendelse til udlandet pålægges et ekspeditionsgebyr svarende til de faktiske forsendelses- omkostninger. Disse omkostninger fastsættes på baggrund af en individuel vurdering iht. ordrens indhold og leveringens destination. Ordren afsendes som et hele (dellevering er ikke mulig) efter registreret indbetaling på Mandalays konto.

 

Vi gør opmærksom på, at der ved salg til kunder udenfor EU, kan der forekomme told og/eller importmoms på varen afhængig af reglerne i det pågældende land. Dette fremsendes direkte til dig fra speditøren og indgår ikke i den samlede leveringspris med mindre andet er udtrykkeligt specificeret på bestillingen.  Mandalay kan ikke levere til Storbritannien.

 

Risikoen og ansvaret for transporten påhviler til enhver tid dig ved internationale forsendelser. Varerne betragtes som leveret ved overdragelse til fragtmand. Ansvaret for forsendelsen påhviler stadig dig og fragtmanden. Levering vil altid være til kantsten.

International deliveries

International deliveries are not possible when shopping on mandalay.dk.

 

Any order with delivery address outside of Denmark must be made via email to Mandalay’s customer service department at kontakt@mandalay.dk. An invoice will be forwarded to the costumer for subsequent acceptance and payment. When shipping abroad, a handling fee corresponding to the actual shipping costs is charged. Handling fees are determined based on an individual assessment of the order content and delivery address. The order is shipped as a whole after registered payment onto Mandalay's account (partial delivery is not possible).

 

Please note that any goods with delivery address outside the European Union may be subject to additional customs duties and / or import VAT depending on local legislation. These are additional costs not included in the initial total delivery costs unless otherwise explicitly specified on the invoice. In such case settlement of additional costs must be settled directly between the customer and the freight forwarder.

 

Delivery to the United Kingdom is not possible.

 

The risk and responsibility for the transport rests with the customer at all times for international shipments. The goods are considered delivered and the order fulfilled by Mandalay when the freight forwarder comes in possession of the goods. The responsibility for the shipment still lies with the costumer and the freight forwarder. Please note that all deliveries are curbside deliveries.

Kan jeg få stillet møblerne et bestemt sted?

Vores fragtfirma har levering til kantsten, men de kontakter altid kunden dagen inden og informerer om dato og tidspunkt for levering. Fragtfirmaet bærer således ikke ind i haven, op på terrasser eller lignende. Hvis der er vanskellige adgangsforhold (f.eks. haveforening, så meget gerne noter det, når du laver bestillingen. Noterer du, at varerne kan stilles (ved kantsten), er dette på eget ansvar. Vi kan ikke garantere, at fragtmanden har mulighed for / beføjelser til andet end kantstenslevering. 

Bemærk, at pakker sendt med GLS leveres til GLS pakkeshop og kan ikke stilles på bopælen. 

Bemærk: Vi leverer ikke til ikke-brofaste øer

Kan jeg vælge at afhente mine varer?

Du har mulighed for at afhente dine møbler på vores centrallager i Silkeborg alle hverdage ml. kl. 10:00 - 15:00 - dog kun efter forudgående aftale. Desværre har du ikke mulighed for at afhente dine møbler i vores showrooms - alle varer udsendes fra vores hovedlager i Silkeborg.  

Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse - hvad gør jeg?

Hvis du ikke har modtaget vores automatiske ordrebekræftelse på din mail, er årsagen ofte enten, at der enten er en tastefejl i din emailadresse eller, at ordrebekræftelsen er landet i mappen for "uønsket post". Hvis det er tilfældet, må du endelig kontakte kundeservice, og vi sender en kopi af bekræftelsen til dig som pdf

Kan jeg fortryde mit køb?

Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på nettet. De fjorten dage starter først fra den dag, hvor du modtager varerne. Du kan læse mere om fortrydelse af køb i vores handels- og leveringsbetingelser.

Hvad er jeres handels- og leveringsbetingelser

Du kan altid finde vores gældende handels- og leveringsbetingelser på mandalay.dk - enten ved at klikke i menuen her på siden eller i bunden af mandalay.dk. Du modtager dem også som vedhæftet fil sammen med din ordrebekræftelse. 

Jeg har desværre en reklamation - hvad gør jeg?

Hvis du har en reklamation på en af dine varer, vil vi bede dig om at udfylde vores reklamationsformular her på hjemmesiden. Beskeden sendes derefter direkte til teknisk afdeling. Du hører fra os inden for 7-10 arbejdsdage. Du finder reklamationsformularen enten via menuen på denne side eller i bunden af mandalay.dk

Hvordan er holdbarheden af jeres flet?

Vi anvender Textilene og  det anerkendte mærke SunLoom til vores fletmøbler. SunLooms faste og samtidig bløde overflade, og en kærne af polyestertråde, giver en utrolig stærk og vejrbestandig flet. Dette gør, at SunLoom har en lang levetid - selv under danske vejrforhold.

Falmer SunLoom flet?

Nej, SunLoom fiberflet er UV-behandlet. Den falmer ikke, knækker ikke og bliver aldrig slap.

Ruster stel i aluminium?

Alle Mandalays stel er i pulverlakeret aluminium. Aluminium ruster ikke 

Falmer eller skaller pulverlakeringen?

Nej. Til vores pulverlakering anvender vi udelukkende en slagfast UV-behandlet pulverlakering, og der skal meget til før den får ridser. skulle skaden ske, så kontakt endelig kundeservice.

Hvad er HPL?

Højtryks kompaktlaminat (HPL) er et stærkt kvalitetsprodukt udviklet til udendørs brug. Det er UV-behandlet, 100% formstabilt og helt vedligeholdelsesfrit.

Er højtryks kompaktlaminat det samme som non-wood?

Højtryks kompaktlaminat (også kaldet HPL) er ikke non-wood. HPL er formstabilt, farvebestandigt og upåvirkelig overfor temperatursvingninger. Non-wood er plastik, der som oftest ikke har disse kvaliteter.

Er jeres teaktræ bæredygtigt?

Vores teaktræ fældes plukvis i plantager i Indonesien. Genplantningen sker løbende, og der er begrænsninger på hvor meget der må skoves pr. hektar. Vi samarbejder med non-profit organisationen Trees4Trees om genplantning. Du kan læse meget mere om bæredygtighed og vores samarbejde med non-profit organisationen, Trees-4-Trees her

Hvordan vedligeholder jeg mine Mandalay havemøbler?

Vi har lavet en overskuelig guide til vedligeholdelse og rengøring af vores havemøbler. Du finder den ved at klikke her

Skal jeg vedligeholde kompaktlaminat?

Højtryks kompaktlaminat, eller HPL, behøver ingen særlig vedligeholdelse, blot aftørring af overfladerne, når de trænger til det. Vi anbefaler dog at ætsende elementer aftøres hurtigst muligt - eksempelvis fugleklatter.

Skal jeg vedligeholde SunLoom flet?

SunLoom flet er vedligeholdelsesfri. kan rengøres med en mild sæbeopløsning. Husk at skylle efter.

Hvordan vedligeholder jeg mine havemøbler i teak?

Til daglig rengøring bruges en fugtig klud, opvredet i en mild sulfoopløsning. Til hovedrengøring anvendes kraftigere rengøringsmidler som brun sæbe eller trærens.

Hvorfor er der kommet mørke pletter på mine teak havemøbler?

De små sorte pletter eller striber i overfladen er som regel alger, der fremkaldes af fugt og varme. De er ikke skadelige og fjernes med et algerensemiddel som f.eks. Rodalon eller brun sæbe.

Skal teaktræ olieres?

Man behøver ikke at oliere teaktræ af hensyn til længere holdbarhed. Vi anbefaler ikke oliering af teaktræ - ønsker du alligevel denne løsning, så husk at følge anvisningen på olien du køber.

Kan teaktræ tåle at stå ubehandlet?

Ja, ovntørret teak i god kvalitet er fra naturens hånd både meget formstabilt og olieholdigt. Det betyder, at man ikke behøver at tilføre det olie for at undgå, at det revner og tørrer ud. Den ubehandlede overflade vil blive afbleget af vejr og vind og med tiden udvikle en sølvgrå overflade. 

Kan teaktræ sæbebehandles?

Ja, hvis man ønsker til en hvis grad at beskytte overfladen mod pletter, kan man mætte den med sæbespåner. Pletter kan dog ikke helt undgås

Kan jeg skifte fra sæbebehandling til oliering - og omvendt?

Ja, men inden man skifter, skal overfladen afrenses for rester af sæbe eller olie. Husk det er enten oliering eller sæbebehandling - ikke begge dele.

Mine teak havemøbler er blevet grå - kan teakfarven komme frem igen?

Ja, det kan det, hvis du bruger et træ-rensemiddel, gerne kombineret med en rystepudser eller sandpapir. Det koster knofedt og tid, men resultatet bliver flot.

Leveringspriser

Alle vores leveringspriser er baseret på produktets vægt inkl. emballage. Fragtestimatet på kurvsiden er angivet på baggrund af ordrens totale vægt.

Alle ordrer sendes som én samlet levering, og delleveringer er desværre ikke muligt.

Levering til ikke-brofaste øer samt til adresser udenfor Danmarks grænser er ikke muligt. I så tilfælde skal du selv arrangere eventuel fragt.

fragt

 

Vi har følgende leveringsmuligheder hos Mandalay:
Postpakker for mindre varer samt levering med fragtmand for større ordrer.

Vi anbefaler, at du angiver dit mobilnummer, når du bestiller. På den måde kan vi eller vores fragtfirma kontakte dig på SMS ang. leveringen.

 

POSTPAKKER (GLS PAKKESHOP) – fra 49,-

En stor del af vores varer kan sendes direkte til en GLS pakkeshop nær dig. Er alle varer på lager, så sender vi dem indenfor 1 – 6 hverdage.

 

Vi skelner mellem små, mellem og større postpakker

Små pakker 49,- kan omfatte varer så som udvalgte gaveartikler, plastfødder og øvrige reservedele samt udvalgte hynder og plejeprodukter. I visse tilfælde, kan leveringsprisen stige afhængig af den samlede ordres vægt og størrelse.

 

Mindre pakker 99,- kan omfatte varer så som udvalgte skamler, små borde, hynder og plejeprodukter.  I visse tilfælde, kan leveringsprisen stige afhængig af den samlede ordres vægt og størrelse.

 

Større pakker 199,- kan omfatte varer så som udvalgte bænke og mindre haveborde. I visse tilfælde, kan leveringsprisen stige afhængig af den samlede ordres vægt og størrelse.

 

LEVERING MED FRAGTMAND – FRA 199,-

Ved større ordrer, der grundet vægt eller rumfang ikke kan sendes til en GLS pakkeshop, så sender vi din ordre med fragtmand. Såfremt hele din bestilling er på lager, så afsender vi dine varer indenfor 1 – 6 arbejdsdage.

 

Levering med fragtmand er til kantsten og ind- og opbæring samt opstilling og evt. medtagning af emballage er ikke muligt.

 

Vi bestræber os på at kontakte dig via SMS dagen før levering. Såfremt datoen ikke er mulig for dig, er der et direkte telefonnummer i SMSen som du bedes kontakte og aftale nærmere.

Såfremt det ikke er muligt at levere din ordre pga. fysiske forhindringer eller andet på adressen, så medtages varerne igen og leveringen faktureres og kan ikke refunderes.

 

Mellemstore leverancer med fragtmand fra 199,- omfatter som oftest mindre ordrer, der grundet rumfang eller vægt ikke kan sendes til en GLS pakkeshop. Disse kan blandt andet være en eller flere af havestole eller en større bænk.

 

Større leverancer med fragtmand fra 499,- omfatter som oftest havemøbelsæt i separate emballager eller en stor teakbænk, der grundet rumfang eller vægt ikke kan sendes til en GLS pakkeshop. Vi forsøger så vidt muligt at pakke mindre tilkøb så som hynder ned i en af kasserne.

 

Store leverancer med fragtmand fra 599,- omfatter som store ordrer på over 85 kg., der som oftest kun kan leveres på paller. Disse kan blandt andet være en kombination af større havemøbelsæt og bænke.

 

FRAGTFRI LEVERING

I visse tilfælde har vi fri levering, hvis ordrens samlede beløb overstiger en hvis grænse. Du vil altid kunne se dette på hjemmesiden.