GENPLANTNING
Vi holder meget af det unikke og smukke teaktræ. Havemøbler i teak er ideelle til udendørs brug, fordi træsorten er formstabil, olieholdig og holdbar – og så patinerer den til en sølvgrå farve, der kun bliver smukkere med årene. Bæredygtighed handler ikke kun om træets oprindelse, men også om, at du kan beholde dine havemøbler i årevis uden at skulle købe nyt.
Alt Mandalays teaktræ kommer fra plantager, hvor genplantning forekommer. Vi støtter op om initiativet om genplantning som nonprofit organisation Trees4Trees står for i samarbejde med lokalbefolkningen i Indonesien.
Bæredygtigt initiativ med Trees4Trees
Indonesien har for år tilbage gennemført reformer for bevarelse og genplantning af deres skovområder. Den indonesiske stat kontrollerer al skovhugs i landet, og for hver kubikmeter træ der fældes, genplanter staten et nyt, der i sidste ende bliver til mere træ end først fældet.
Det udvidede vi i 2019 med samarbejdet med Trees4Trees. Ud over statens genplantning, så beder vi vores producent i indonesion om at indkøbe træer hos Trees4Trees, der efterfølgende forærer kimplanterne til lokalbefolkningen. Der plantes forskellige træsorter via Trees4Trees - ikke kun teaktræ. Du kan læse mere om Trees4Trees på deres hjemmeside - trees4trees.org
Når regntiden starter i Indonesien i november, så er det tid til genplantning. Inden da er alle kimplanter blevet fordelt - gratis - til landmændene i forskellige lokalområder. Landmændene er blevet skolet i korrekt og bæredygtig skovbrug, så træerne får de bedst mulige forhold. Ved at deltage i programmet bidrager den enkelte bonde til forbedrede jordbundsforhold, mindsket erosion og bedre biodiversitet i netop hans nærområde. Som tak for hjælpen modtager de træerne gratis og bliver rådgivet i, hvordan de får størst økonomisk udbytte af træerne, når det er tid til fældning. Træet bliver også til en art opsparing for bonden. Når træet har nået den rette alder for fældning, kan bonden sælge det på markedet for træhandel - en ting Trees4Trees også hjælper, så bonden er sikret gennemsigtige priser, fair konkurrence og størst muligt afkast til sin familie. En bonde behøver bare ét træ, for at forbedre fremtiden for sin familie.
Trees4Trees er en non-profit organisation, der blev etableret tilbage i 2007. Organisationen er finansieret ved hjælp af private donationer og samarbejder med virksomheder og organisationer, der ønsker “at give noget tilbage” til landet, lokalbefolkningen og miljøet via et bæredygtigt genplantningsprogram.
Du kan læse meget mere om Trees4Trees her
Bæredygtighed ved sporbarhed og genplantning
Genplantning af nye træer sker løbende. Vi sikrer os, at alle leverandører lever op til lovgivningen. Det betyder, at vi kan spore alt vores træ tilbage til plantagen, hvor det er fældet. Vi er desuden opmærksomme på, at fragt og handel med teakleverancerne skal være dokumenteret og gennemskuelig.
Fordi vores samarbejde med fabrikkerne har længere tidshorisonter, er de på fabrikkerne meget åbne over for dialog og et fortsat samarbejde. Det betyder, at de har fokus på bæredygtige initiativer og løbende udvikler samt forbedrer produktionsforholdene for de ansatte.
For Mandalay er det vigtigt, at der er ordentlige produktionsforhold for de ansatte på fabrikkerne, og at løbende forbedringer prioriteres.