Pulverlakeret aluminium

Rengøring af aluminium

RENGØRING AF ALUMINIUM HAVEMØBLER

Alle vores kombinationshavemøbler har stel i aluminium. Når vi har valgt at anvende aluminium i stedet for rustfrit stål, er det fordi møblernes og især stolenes vægt er vigtig. Aluminium er betydeligt lettere, og det ruster ikke. Endelig har det den fordel, at det kan pulverlakeres i forskellige farver, ligesom du ikke behøver den store vedligeholdelse af havemøbler i aluminium. Både vores populære Marguerit havemøbler og vores klassiske Toscana havemøbelserie er med stel i pulverlakeret aluminium.

Til rengøring af aluminium havemøbler må du endelig ikke anvende slibende (skurepulver) eller ætsende rengøringsmidler.

REDSKABER TIL RENGØRING AF ALUMINIUM HAVEMØBLER

Rengøring skal ske jævnligt. Almindeligt snavs fjernes med et almindeligt rengøringsmiddel uden slibeeffekt og opløsningsmidler. Vi kan anbefale autoshampoo m/voks. Dette vil gøre det lettere at rengøre overfladerne fra gang til gang.

 

Ved mere fastsiddende snavs som ikke lader sig fjerne med almindeligt rengøringsmiddel,kan man forsigtigt bruge renset benzin.

 

Overfladen på havemøbler i aluminium er særdeles robust. Dog kan skarpe redskaber ridse, og vi fraråder, at du anvender hårde børster og skuresvampe til rengøring af aluminium havemøblernes stel.