Teaktræ

Rengøring af teaktræ

VEDLIGEHOLDELSE AF TEAK HAVEMØBLER

Teak er en smuk og holdbar træsort, som med den rette behandling kan holde i mange år. Om man vælger at lade overfladen stå ubehandlet eller man vælger at oliere den, kræver den en jævnlig efterbehandling.  

Teak er fra naturens side en olieholdig træsort og lader man den stå uden oliebehandling, vil den med tiden få en grå og sølvfarvet overflade – forudsat at man efterbehandler som beskrevet nedenfor.  

Hos Mandalay anbefaler vi ikke, at man oliebehandler sine teakmøbler. Dette kræver jævnligt rengøring/afrensning og forkert behandling kan tillukke svampesporer under olien. Vælger man at oliere eller på anden måde at overfladebehandle møblet, kan Mandalay ikke gøres ansvarlig for udfaldet.  

 

DOWNLOAD VORES VEJLEDNING HER

 

VINDRIDSER & TEAKTRÆ
Teaktræ er et naturmateriale og overfladen i træet påvirkes af regn, sol og klimaet generelt. Som en naturlig del af teaktræ vil der kunne opstå vindridser. Vindridser vil komme afhængig af vejret og luftfugtigheden og vil igen forvinde af samme årsag. Vindridser vil kunne ses ved små overfladerevner. Dette er uden betydning for havemøblets holdbarhed. Dette er ikke reklamationsberettiget 

Rengøring af teaktræ

UBEHANDLET TEAK - NYE HAVEMØBLER

Inden møblet tages i brug, skal det først afrenses. Dertil skal man bruge en blød klud/svamp og vand tilsat mildt opvaskemiddel. Møblet tørres efter med en tør klud.  

Efter en afrensning vil træporerne rejse sig. Når overfladen er helt tør, kan det efterslibes med et stykke meget fint sandpapir (korn 180 - 240), og overfladen vil igen blive glat og behagelig. Husk altid at slibe i årernes retning. 

Står møblerne i det fri og udsættes for forskelligt vejr, kræver det mere vedligeholdelse end hvis det står under tag. 

HUSK at møblet ikke må tildækkes med f.eks. et plastovertræk, hvis træet er det mindste vådt. Det vil i så fald give optimale betingelser for skimmelsvamp og dermed misfarvning af træet. En såkaldt drivhuseffekt. Ved brug af plastovertræk er det vigtig, der kommer hæld på overtrækket, så vand kan løbe fra og træet kan få luft.

 

 

Rengøring af teaktræ

RENGØRING OG RENS AF TEAK HAVEMØBLERS OVERFLADER

Mange oplever at overfladen på teakmøblerne får skimmel og misfarvning.  

I naturen findes sporer af skimmelsvampe overalt. I luften, i jorden og på organisk materiale såsom blade fra træer o.lign. Sammen med den tiltagende luftfugtighed får svampesporene optimale betingelser, hvis ikke man forebygger i form af en jævnlig rengøring.  

Skimmelsvamp eller blåsplintsvamp udendørs udgør ikke nogen helbredsfare, men vil med tiden give en mørk (jordslået) og i værste fald en slimet overflade, som kan være svær at fjerne. 

 Forebyggelse er derfor et MUST, for at bevare en smuk overflade.  

 

REVOCO Trærens har en sur pH <1 og må ikke opbevares sammen med fødevarer. Opbevares utilgængeligt for børn og ikke i direkte sollys. Husk at have beholder godt tillukket.

Vælger du at benytte et trærensemiddel, er der flere ting du skal være opmærksom på – du skal dog altid følge anvisningen på det givne renseprodukt. Generelle rettesnore er dog ofte, at lufttemperaturen gerne skal være ca. 15 - 25 grader (undgå direkte sol og stærk varme). Luftfugtigheden bør ligge på ca. 50%. Træet bør også være tørt og ikke have en indvendig fugtighed på mere end 15% (test evt. med en fugtighedsmåler). 

 

Der er flere midler til at rense teakoverflader. Husk derfor altid at følge anvisningen på produktet - både til selve anvendelsen, men også om der står angivet evt. forhold omkring vejr og vind i forbindelse med renseprocessen

 

Vælger du at rense træet i det tidlige forår, sene efterår eller om vinteren, så bør du som hovedregel ikke anvende et renseprodukt i frostgrader.

 

VEDLIGEHOLDELSE MED SÆBESPÅNER

Hvis du hverken behandler eller vedligeholder dine teak havemøbler, vil de med tiden patinere og få en nærmest sølvgrå overflade, som efter manges mening er smuk. Men vil du gerne beskytte dine teak havemøbler uden at bruge olie, kan du behandle med sæbe. En sæbebehandling består af en tyk opløsning af sæbespåner i vand. Sæbespånerne giver træet en lysere struktur og nuance – men uden at forhindre træets overflade i at patinere til en smuk sølvgrå nuance.  

Vælger du at behandle dine teaktræshavemøbler med en sæbespåneopløsning, kan du ikke også behandle med olie. Du skal enten vælge den ene eller anden behandling, da sæbe og olie ikke arbejder sammen. Ligesom vedligeholdelse af teak havemøbler med olie ikke forlænger træet og møblets holdbarhed, gør sæbebehandlingen det heller ikke. Det er udelukkende en behandling, der hjælper med til en hvis grad at beskytte mod pletter og snavs. 

 

SÅDAN SÆBEBEHANDLER DU

Inden man starter behandlingen af havemøblerne, bør man tjekke at overfladen ikke er beskadiget (små splinter, flig) hvor bomuldskluden kan hænge fast. Hvis der er det, bør man tage hensyn til dette ved sæbebehandlingen. 

STEP 1:

  1. Du skal bruge ca. 2 dl hvide sæbespåner til 1 liter varmt vand samt en blød, ren bomuldsklud/køkkensvamp med grøn sål. 

  2. Sæbespånerne opløses, piskes op og stilles til afkøling, indtil de opnår konsistens af en tyk grød (det tager ca. et døgn, så start i god tid). Gem evt. overskydende sæbegrød i en plastbøtte med låg til næste behandling. 

  3. Ofte kan sæbespåner købes i det lokale supermarked. 

 

STEP 2:

  1. Havemøblerne placeres i skyggen

  2. Sæbegrøden påføres træet i et jævnt lag med bomuldskluden eller svampen. 

  3. Brug herefter kluden/svampen til at rense møblet godt. Du skal ikke være bange for at tage fat. 

  4. Opløsningen skal trække godt ned i træet. Lad det efterfølgende stå ca. 30 minutter. 

  5. Skyld havemøblerne grundigt med vand. 

    Gentag behandlingen for at opnå maksimal rengøring


STEP 3: Få sæbebehandlingen til at beskytte længere

  1. Når havemøblerne er rengjort for skidt og snavs, er du klar til næste omgang sæbebehandling. 
     
  2. Påfør et jævnt lag grød på træet og lad det trække i ca. 30 minutter. 
     
  3. Fjern den overskydende sæbegrød, som ikke er trukket ned i træet, med en klud eller en svamp.  
     
  4. Massér/poler den resterende sæbe godt ned i træet med en klud eller svamp, indtil du får en glat overflade. Vær ikke bange for at tage fat. (Gør det evt. i årernes retning) 
     
  5. Overfladen har nu en sæbehinde, der skal beskytte mod snavs. 
     
  6. Sæberester der måtte sidde imellem evt. lameller kan nemmest fjernes når de er tørre - her kan der evt. benyttes en kniv. 
  7. Man kan til tider se sæbebehandlingen i træets overflade - dette forsvinder så snart det har regnet et par gange. 

  8. For at opnå det bedste resultat, så gentag sæbebehandlingen løbende gennem sæsonen. 

 

Ved mindre fedtpletter kan du anvende fint sandpapir (kort 180 - 240). Træets naturlige farve vil ofte blive synlig igen, men området vil hurtigt få sin patina igen og træet tager ikke skade. 

BEMÆRK: Sæbespånebehandling forhindrer ikke patinering.  

Der findes mange råd, kutymer og vaner til vedligeholdelse af havemøbler - herunder også til anvendelse af rensemidler. Vælger du at anvende et rensemiddel, så følg altid vejledningen for anvendelse af produktet inden du går i gang.  

 

LØBENDE PLEJE AF TEAKTRÆ

Vedligeholdelse og pleje af teaktræ kræver ikke meget af dig. Teaktræ er nemlig et robust og holdbart hårdttræ. Havemøbler i træ har dog brug for en smule vedligeholdelse, hvis du vil holde dem ekstra smukke år efter år. 

Med tiden kan vekslende luftfugtighed og vejrskifte få træet til at rejse sig og give ru overflader, samtidig med at det kan efterlade små vindridser og revner mellem træets årer. Det har ingen betydning for havemøblernes holdbarhed, men hvis du gerne vil bevare træets glatte overflade, kan du hurtigt og let slibe med fint sandpapir, og så får teaktræet igen sit smukke, glatte look. 

Til almindelig daglig rengøring af dine teaktræsmøbler kan du bruge en fugtig klud vredet op i en mild sulfoblanding. Har møblerne fået mere genstridige pletter efter en hel sæson under åben himmel og mange grillaftener bag sig, kan det være nødvendigt at gøre brug af en god trærens, der får bugt med fedtpletter, skjolder og alger. 

 

Leveringspriser

Alle vores leveringspriser er baseret på produktets vægt inkl. emballage. Fragtestimatet på kurvsiden er angivet på baggrund af ordrens totale vægt.

Alle ordrer sendes som én samlet levering, og delleveringer er desværre ikke muligt.

Levering til ikke-brofaste øer samt til adresser udenfor Danmarks grænser med undtagelse af Sverige er ikke muligt. I så tilfælde skal du selv arrangere eventuel fragt.

 

Vi har følgende leveringsmuligheder hos Mandalay:
Postpakker for mindre varer samt levering med fragtmand for større ordrer.

Vi anbefaler, at du angiver dit mobilnummer, når du bestiller. På den måde kan vi eller vores fragtfirma kontakte dig på SMS ang. leveringen.

 

LEVERING I DANMARK

GLS PAKKESHOP: 49,-

En stor del af vores varer kan sendes direkte til en GLS pakkeshop nær dig. Er alle varer på lager, så sender vi dem indenfor 1 – 6 hverdage.

Små pakker 49,- kan omfatte varer så som udvalgte gaveartikler, plastfødder og øvrige reservedele samt udvalgte hynder og plejeprodukter. I visse tilfælde, kan leveringsprisen stige afhængig af den samlede ordres vægt og størrelse.

 

MED FRAGTMAND: FRA 119,-

Ved større ordrer, der grundet vægt eller rumfang ikke kan sendes til en GLS pakkeshop, så sender vi din ordre med fragtmand. Såfremt hele din bestilling er på lager, så afsender vi dine varer indenfor 2 – 8 arbejdsdage.

 

Levering med fragtmand er til kantsten og ind- og opbæring samt opstilling og evt. medtagning af emballage er ikke muligt.

 

Vi bestræber os på at kontakte dig via SMS dagen før levering. Såfremt datoen ikke er mulig for dig, er der et direkte telefonnummer i SMSen som du bedes kontakte og aftale nærmere.

Såfremt det ikke er muligt at levere din ordre pga. fysiske forhindringer eller andet på adressen, så medtages varerne igen og leveringen faktureres og kan ikke refunderes.

 

Mellemstore leverancer med fragtmand fra 119,- omfatter som oftest mindre ordrer, der grundet rumfang eller vægt ikke kan sendes til en GLS pakkeshop. Disse kan blandt andet være en eller flere af havestole eller en større bænk.

 

Større leverancer med fragtmand fra 499,- omfatter som oftest havemøbelsæt i separate emballager eller en stor teakbænk, der grundet rumfang eller vægt ikke kan sendes til en GLS pakkeshop. Vi forsøger så vidt muligt at pakke mindre tilkøb så som hynder ned i en af kasserne.

 

FRAGTFRI LEVERING

I visse tilfælde har vi fri levering, hvis ordrens samlede beløb overstiger en hvis grænse. Du vil altid kunne se dette på hjemmesiden.

Bemærk:
Fragtfri levering til Sverige er desværre ikke mulig.

 

LEVERING I SVERIGE

GLS PAKKESHOP: DKK 150,-

En stor del af vores varer kan sendes direkte til en GLS pakkeshop nær dig. Du får automatisk besked, når din pakke er afsendt.

Små pakker kan omfatte varer så som udvalgte gaveartikler, plastfødder og øvrige reservedele samt udvalgte hynder og plejeprodukter. I visse tilfælde, kan leveringsprisen stige afhængig af den samlede ordres vægt og størrelse.

 

MED FRAGTMAND: DKK 2.000,-

Ved større ordrer, der grundet vægt eller rumfang ikke kan sendes til en GLS pakkeshop, så sender vi din ordre med fragtmand. Du får automatisk besked, når din pakke er afsendt. Bemærk venligst, at leveringstiden til Sverige kan være længere end 2 - 8 arbejdsdage.

 

Levering med fragtmand er til kantsten og ind- og opbæring samt opstilling og evt. medtagning af emballage er ikke muligt.

 

Såfremt det ikke er muligt at levere din ordre pga. fysiske forhindringer eller andet på adressen, så medtages varerne igen og leveringen faktureres og kan ikke refunderes.