HAVEMØBLER - OPBEVARING
Alle Mandalays havemøbler kan alt-andet-lige overvintre under åben himmel. Dog har de bedst af at blive opbevaret i et køligt rum såsom et udhus, en garage, på loftet, i kælderen eller hvis du har en overdækket altan eller terrasse.
Gør havemøblerne klar til vinteropbevaring i god tid. Når sommeren lakker mod enden, bør man allerede begynde at tænke på at havemøblerne skal gøres klar til vinter. Sørg for at få havemøblerne ind inden luften bliver for fugtig. Lad efterårssolen tørre havemøblerne godt igennem både på for- og bagside af møblet. Nogen gør dem vinterklar i september/oktober og andre venter til foråret med den helt store rengøring.
VINTEROPBEVARING AF TEAKMØBLER
Teakhavemøbler opbevares optimalt et tørt sted, gerne med udluftning (f.eks. carport eller overdækket terrasse), da dette er med til at forlænge møblernes levetid. Hvis træet står i et opvarmet rum, kan træet tørre ud og der kan opstå revner i træet.
Møblerne bør først stilles til vinteropbevaring når de er helt tørre på overfladen - ellers vil der komme skimmelsvamp i træet.
Tildækning med plastovertræk eller anden form for tæt materiale anbefales ikke. Efterspænd altid dine møbler inden opbevaring og inden brug ved foråret.
Møbler af teaktræ bør ikke komme i direkte kontakt med jorden. Direkte kontakt med jorden kan give træet mulighed for at trække fugt. Sæt dem på et underlag som f.eks. en flise eller hæng dem op, hvis det er muligt.
MØBELOVERTRÆK I VINTERHALVÅRET
Møbelovertræk er tiltænkt som en beskyttelse til havemøbler opbevaring i sommerhalvåret. Vi anbefaler ikke at du anvender møbelovertræk i efteråret og vinterhalvåret. Den bedste vinteropbevaring af havemøbler er som nævnt, hvis de kan stå køligt indendørs eller overdækket . Husk dog, at havemøblerne skal være helt tørre inden de sættes indendørs, for at minimere risikoen for algedannelse.
Vi gør opmærksom på, at plastovertræk til opbevaring af havemøbler påvirkes af vind og vejr. Derfor må du forvente, at holdbarheden bliver mindre end de sædvanlige to år.