NYHEDER
I år lancerer vi en masse nyheder! 2023 bliver et år i haven og et år du også kan rykke indenfor. Med alt fra nye altanborde og havestole til havespil og møbler du både kan bruge i uderummet og bruge til at indrette din bolig - om det så er på terrassen, på altanen eller inde i entréen, reposen for enden af trappen eller i børneværeset. Der kommer nyt i Marguerit-serien. En helt ny stol inspireret af 50’ernes Danmark. Nye møbler til altanen. Klassiske havespil i eksklusivt design og ikke mindst møbler, der giver dig frihed til at indrette både indoor og outdoor. Bliv inspireret til din indretning her på siden!


Tilbage til 50'ernes Danmark
Det seneste års tid har vi arbejdet på at kunne præsentere en ny havestol til sæson 2023. En stol, der både taler til følelser og stemning, og som har et design, der kan passe ind i mange stilarter og både til ung som ældre. Samtidig skal stolen have den rette komfort, ergonomi og kvalitet som vi altid har haft som vores primære fokus, når vi designer. Bellevue-stolen er født!
Bellevue-stolen er inspireret af et klassisk design vi kan spore tilbage til 50'erne. Vi har re-designet den så den passer til nutidige standarder for komfort, ergonomi, kvalitet og neutralt designudtryk. Designet passer til flere typer af havemøbler. Alt fra Marguerit- og Toscanaborde til teakmøbler. Stolens udtryk er stramt og samtidig organisk og passer til flere stilarter - og både til terrasser og på altaner.
Tid til leg - for store som små
Nyd den dejlige danske sommer i haven sammen med dem du har kært. Udfordre dine venner eller familien i et sjovt havespil, og lad det bedste hold vinde! Uanset om du skal hygge dig med familien i sommerferien, eller skal holde en sjov familiesammenkomst i haven i weekenden.
Hvor der er en vilje, er der vej. Havespil, der oftest er én-mod-én kan sagtens blive et holdspil. I skal jo bare skiftes. For eksempel klodsmajor, kroket, stigegolf eller kaste terninger.
Lad børnene nyde det danske forår og den smukke sommer udendørs. Den gode stemning børnene eller gæsterne skaber med et havespil kan mærkes hos alle andre. Lad dem udfordre hinanden i kryds-og-bolle eller stigegolf medens du starter grillen op og hør latteren hos dem alle. Find netop Jeres havespil i shoppen nu. Brug det hjemme eller tag det med på sommerhusferien.
Du kan også vælge at have det indendørs. Vores terninger i teak er flotte som indretning på hylden eller reolen. Klodsmajor og kryds-og-bolle vil altid være et hit på børneværelset eller på stuegulvet.
Nyt til altanen - uden vedligehold
Vi lancerer i 2023 to nye vedligeholdelsesfrie borde, der passer perfekt til altanen, balkonen eller bare til en afkrog i haven. Vores nye Pure caféborde er med bordplade i det velkendte kompaktlaminat, der er både formstabilt og modstandsdygtig overfor vejr og vind. Bordene er designet med lameller, så vand nemt kan tørres af. Vi har designet bordene med udgangspunkt i den populære Marguerit-serie, så bordenes stel har samme look. Vi ønskede at skabe nogle borde, der kunne anvendes hele året i de små uderum. Samtidig er det ikke alle har mulighed for at stille altanmøbler væk for vinteren i et kælderrum eller under halvtag. Derfor designede vi to borde, hvor det ikke er nødvendigt. Helt vedligeholdelsesfrie.
Da vi designede bordene, besluttede vi os for at lave en Marguerit String havestol, der matcher og som ikke kræver den store vedligeholdelse. Det velkendte design fra Marguerit-stolen er bibeholdt, men materialerne ændret. Det har givet endnu en stol, hvor ergonomien og komforten er i top - og du behøver ikke tænke på vedligehold. Vi har overført teak-armlænet til stolen, for at give den et strejf af organisk udtryk. Når teaken patinerer, får den en smuk kontrastfarve til det mærke reb og til laminat-bordenes udtryk.
Skamler & taburetter - brug dem inde som ude
I år lancerer vi møbler, der både kan bruges udendørs og som indretning inde i din bolig.
Marguerit-serien bliver udvidet med en lille taburet. Brug den som en ekstra siddeplads ved dit havebord, som til en potteplante i hjørne af terrassen, på altanen eller i entréen. Eller hav den som en lille taburet på børneværelset.
Langelinie-serien har også fået et nyt medlem. En lille foldbar skammel, der er perfekt til indretningen i hjemmel eller i dit uderum. Den har de klassiske fingerbladsamlinger du kender fra Langelinie-skamlen, men har sæde i vejrbestandig Textilene flet. På den måde kan du folde den sammen og stille den væk, hvis det bliver nødvendigt.
Vi har lanceret en helt ny Oxford skammel og en oval bænk i ren teak i år. Med deres tætte samlinger og organiske udtryk bringer de tankerne tilbage til vores gamle Oxford udtræksborde. Fælles for dem begge er dog, at deres design er neutralt og derfor kan bruges både inde som ude.